Cykelordbog – hvad hedder cykeldelene

Hvad hedder cykeldelene - cykelordbog

Er du nogensinde stødt på en cykeldel du ikke lige kendte navnet på?
Det er praktisk at vide hvad en bestemt cykeldel på din cykel hedder. Så er det nemmere for dig at finde en reservedel eller forklare et problem til din cykelhandler. Check listen med navne på cykeldele og få respekt hos dine cykelkammerater med din viden.

Vi har samlet en oversigt over cykeldele og cykeltermer i en cykelordbog herunder.

A

A-headset – en betegnelse for styrfittings til forgafler uden gevind. Denne type er brugt på hovedparten af nutidens cykler.

Aerodynamik – er et udtryk for hvor lidt vindmodstand du som cykelrytter skaber. Jo mere aerodynamisk du er, desto mindre vindmodstand

Autoventil – en ventiltype som er magen til ventiler på biler. For racerventil se Presta ventil

B

Bagbremse – er som navnet antyder en bremse som er monteret på/i baghjulet.

Bagskifter – gør det muligt at skifte gear og sidder monteret på cyklens geardrop. Bagskifteren kan enten være med kort, medium eller lang arm. Det afgørende for, hvad man skal vælge, er gearingen som cyklen er monteret med. Se gearing for flere detaljer!

Bib-shorts – er cykelshorts som bliver holdt oppe med seler i stedet for elastik i taljen.

Boss – den engelske term for bremsestuds.

Bremser – Der findes Bremser til racercykler, cantilever bremser, V-bremser, skivebremser og bremser til cykelcross. Der findes også andre specielle typer for bremser som jeg ikke vil omtale yderligere

Bremse booster – et bueformet stykke metal som monteres på bremsestudserne, inden bremserne monteres. Kan bruges både til V-bremser og cantilevere bremser. Bremse boosteren medvirker at rammen stives af omkring bremserne.

Bremsegreb – er det greb som gør, at du kan styre cyklens bremser. På sportscykler er bremsegrebet som regel kombineret med gearskifterne.

Bremsekabel – er kablet som går fra bremserne og op til bremsegrebet.

Bremseklodser (alm. bremser) – er som oftest lavet af gummi og kan fås med integreret bolt eller som en stykkeer gummi, der glides ind en skinne på den tilhørense bremsesko.

Bremseklodser (skivebremser) – Der findes både organiske og sintered bremseklodser, hvor sintered er lavet af et hårdere materiale og de holder derfor længere. Omvendt kan der argumenteres for, at organiske bremseklodser giver bedre modulation fordi de er lidt blødere i materialet

Bremsesko – den del af bremsen, der er lavet af gummi. Bremseskoen passer ind i bremseskinnen.

Bremsestudser – studser som er svejset på rammen beregnet til montering af V-bremser, cantilever bremser eller racer bremser.

C

Carbon – et af de efterhånden mest populære materialer til cykler.

Chainsuck – når kæden ikke slipper det forreste tandhjul i tide og derved trækkes med rundt. Kæden kan i værste fald sætte sig fast mellem tandhjul og kædestræber. Chainsuck kan både ske når kæden er bøjet eller når kæden eller meget beskidt og evt. fuld af mudder.

Clincher – fælgtype hvortil der benyttes dæk og slange, i fagsprog kaldes åbne ringe. Se evt. Lukket ringe eller Tubeless

Clipless pedal – den pedaltype, som kræver brug af klamper og cykelsko. Alternativet er platform pedaler, pedaler med tåklips eller pedaler med stropper.

Cyclist’s palsy – den engelske betegnelse for den tilstand, der opstår når en af håndens nerver klemmes mellem styret og den underliggende knogle. Det beskrives af de fleste, som følelsen af at hånden “sover”.

Compact kranksæt – er et kranksæt med to klinger, som er skabt til kupperet terræn. Som oftest er der tale om to klinger med henholdsvis 34 og 50 tænder.

Composite – se carbon

D

Degreaser – et effektivt middel til affetning af kæde og kassette. Det kan også anvendes sammen med en kæderenser eller på en klud.

Derailleur – engelsk ord for bagskifter

Dæk – der findes et utal af typer og mærker på racerdæk

E

Eger – er den del i hjulet som forbinder navet med fælgen.

Elektriske gear – er en ny teknologi som sikrer en meget kraftig gearskiftning. Den gennemtvinger med andre ord gearskiftningen selv under hård belastning. Dette er et dyrt men rigtig effektivt gearsystem.

F

Faceplant – lidt populær term for at styrte og lande på hovedet.

Fixie – En populær betegnelse for en singlespeed cykel, altså en cykel med kun et gear hvor der ikke er noget friløb-

Flaskeholder – findes både i metal, kulfiber og plastic. Den vigtigste funktion er at flasken holdes godt fast.

Forbremse – er som navnet antyder en bremse som er monteret på/i forhjulet.

Forgaffel – En forgaffel kan være produceret i både karbon, aluminium eller titanium. Til racercykler er det mest almindelige/populære at bruge karbon pga. materialets vægt og mulighed for at absorbere små rystelser fra vejen.

Fjedergaffel – De fleste mountainbikes er monteret med fjedergafler og i Danmark er det mest almindeligt med luftgafler. Gafler med fjeder indmad er oftest set på cykler til downhill eller freeride.

Forskifter – denne skifter gear på de store klinger på kranksættet. En forskifter kan både være top pull eller down pull. På en top pull forskifter trækker kablet fra oven. Og en down pull forskifter trækker den fra neden. Det kan desuden være top swing eller down swing.

Frempind – Den komponent der forbinder styr og forgaffel.

Freehub Body – se Kassettehus

Full suspension – er mountianbikes med både affjedring i forgaflen samt i cyklens bagstel. Full suspension mountainbikes bliver særligt brugt i meget kuperet terræn.

Fælge – er en del af cyklens hjul. Der laves fælge i alle prisklasser og til alle formål.

G

Geardrop – holder bagskifteren fast til stellet. Ved styrt kan det oftest være nødvendigt at udskifte geardropet, da dette er lavet til at knække før gearskifteren. Et geardrop kan både være udskifteligt og integreret i rammen. De fleste nye cykler bliver fremstillet med et udskifteligt geardrop.
TIP – sørg for at have et ekstra geardrop liggende, således kan det hurtigt skiftes, hvis det skulle blive bøjet. Hav desuden altid et ekstra geardrop med på cykelferien

Geargruppe – er hovedgruppen af gearene. Med andre ord gearenes model.  Det kan f.eks. være Ultegra

Gearkabel – er kablet som går fra gearskifterne og op til gearskifterne.

Gearstræber – den del af rammen som går mellem krankbox og baghjul.

H

Hardtail – er en mountainbike uden affjedring i bagstellet. Den har med andre ord en hård bagende; hvoraf navnet. Hardtail mountainbikes kommer i alle prisklasser og kan både bruges til hverdag og i skoven.

Hometrainer – På dansk, “Hjemmetræner” – en slags holder, som cyklens baghjul spændes op i hvor en rulle skaber modstand på hjulet. De nyeste modeller kan kommunikere med din smartphone eller pc via Bluetooth og ANT+ og derved give dig detaljeret data om din kørsel.
Hjemmetræneren er et godt alternativ til cyklen når man kun har mulighed for at træne indendørs.

Hurtigspænde – denne del på cyklen sørger for at holde hjulene fast på rammen. De fås i mange forskellige afskygninger og til mountainbike laves der 15mm og 20 mm hurtigspænder for gøre forgaflen mere stiv. Den engelske betegnelse er Quick Release ofte forkortet QR

Hydraulisk – er en teknik hvor man i stedet for et kabel bruger en flydende olie. Dette bruges primært i bremsesystemer og giver en mere konstant bremseevne, da ”kablerne” så ikke bliver slappe med tiden.

Højprofilshjul – er et hjul hvor fælgen er højere end normalt. En højprofil fælg er ca. 52 mm.

I

Isopropylalkohol – bruges til at rense rotoren på skivebremser fri for snavs og skidt.

Integrede styrfittings – er integrerede i selve rammen på cyklen. Denne standard bruges mere og mere. Det er muligt at opgradere til en bedre kvalitet af styrfittings og bla. FSA og Chris King laver denne type styrfittings. De integrede styrfittings som følger med fra fabrikken er ofte ikke i en særlig god kvalitet.

J

K

Kapacitet – Kapacitet er en betegnelse som bruges i forbindelse med bagskiftere og angiver hvor stor kapacitet en bagskifter har i forhold til hvad gearing en cykel er monteret med. F.eks. har Shimano Ultegra bagskifteren RD-6800-GS en total kapacitet på max. 37 tænder. Er cyklen monteret med et kompakt gear med 50/34 foran og 11/28 bagved ser beregningen således ud:

Kapacitet = (Tænder største tandhjul foran + Tænder største tandhjul bagved) – (Tænder mindste tandhjul foran + Tænder mindste tandhjul bagved)
Kapacitet =(50+28) – (34+11) = 78 – 45 = 33 – så denne kombination kan godt benyttes til denne bagskifter.

Det er lettest at lave et regne eksempel: Kapaciteten på en mtb med klingerne 44,32,22 foran er således største klinge minus mindste klinge (44-22 = 22) og for en kassette bagpå med 32-11 gearing, er det således (32-11 = 21). Den samlede kapacitet er derfor de to kapaciteter langt sammen, altså (22+21 = 43) og hvis der f.eks er angivet en kapacitet for bagskifteren på 45 t (t for “tænder”) så passer bagskifteren til den ovennævnte gearing.

Karbon –  se carbon

Kabel – tvundne tråde af wire som oftest er lavet at stål. Visse kabler er coatede med et materiale for at nedsætte friktion med yderkablet.

Kassette

Kassette – de små tandhjul, som er monteret på baghjulets “kassette body” – de fleste nyere kassetter er med 11 tandhjul (11 speed). Men kan også fåes med 9 eller 10 tandhjul.

Kassettehus – også kaldet Kassettebody eller Freehub Body. Det “hus” hvorpå kassetten monteres og danner friløbet på bagaksen. Ved udskiftning aflæses typenummeret på det gamle kassettehus eller hjul-/bagnavet

Kassettebody – se Kassettehus

Kassettepisk – det værktøj man bruger til at afmontere kassetten med, værktøjet er et håndtag med et stykke kæde monteret og ligner, med lidt fantasi, en “pisk”

Keramiske lejer – består enten af keramiske kugler og en almindelig lejeskål eller lejet kan være både med keramiske lejer samt lejeskål. Keramiske lejer kan fås både til krankbox, pulley hjul, nav osv. Der bruges en speciel fedt til keramiske lejer

Krank – delen mellem pedalarmene, som kranksættet er spændt fast på.

Krankbox – denne del på cyklen gør at kranksættet kan dreje rundt. Krankboxen kan være af forskellige typer som 4-kant aksel, octalink, isis og udvendige lejer. Det mest brugte er efterhånden udvendige lejer.

Kranksæt – består af 2 krankarme, klinger og klingebolte – krankboxen kan i visse tilfælde også være en del af kranksættet.

Kronrør – er det forreste lille stykke af stellet hvor forgaflen går gennem.

Kugleleje – består af en samling kugler som oftest er af stål, disse er samlet i en lejeskål og kører i kuglelejefedt. Kuglelejer kan både være med løse kugler, kuglerne kan således tages ud, eller det kan være et industrileje som er helt lukket og ikke kan skilles ad.

Kæde – består af metal led, der hænger sammen med såkaldte pins. Kædens antal led og dermed længde afhænger af antallet af gear på cyklen. Der findes 2 forskellige måder at samle en kæde på. En hvor kæden samles med en kædesprænger og en anden hvor der bruges et såkaldt powerlink, som gør at kædesprænger ikke er nødvendigt.

Kædestræber – den del af cykelrammen som løber fra baghjul til krankbox. Se saddelstræber

L

Latex – bruges til slanger for at gøre dem tyndere og lettere. Selve latex materialet er mere elastisk end butyl og det medvirker bla. at man ikke så nemt får punkteringer med latex slanger. Latex holder ikke så godt på luften og derfor skal slangerne pumpes ret ofte.

Leje – se kugleleje

Lukkede ringe – betegnelsen for slangeløse dæk til landevej. Lukkede ringe limes på med en speciel type lim til formålet. Det hedder en lukket ring fordi dækket er helt lukket til forskel fra foldedæk. Der findes en slange inde i dækket som enten er lavet af butyl eller latex. Lukkede ringe med latexslange er som oftest de letteste. Mange professionelle foretrækker lukkede ringe til fordel for den traditionelle foldedæk/slange løsning af disse årsager: Mere sikre da de er limet fast til fælgen. Lav fælg vægt. Lav dæk vægt. Lavere rullemodstand. Kan klare højere dæktryk.

M

Moment – udtryk der bruges ved straming af skruer

Momentnøgle – værktøj til spænding af skruer der. Nøglen indtilles til et givent moment og “klikker” over når det valgt moment er nået. Derved undgåes oversspænding. De fleste dele på cykelen har en anbefaling til hvilket moment de skal spændes med. (normalt opgivet i Nm)

Mountainbike – er cykler særligt udviklet til mere kuperet terræn. Disse har bredere dæk og affjedring i forgaflen og i nogle tilfælde også i bagstellet, se Full suspension

MTB – er en forkortelse for mountainbike.

N

Nav – Den midterste del af hjulet, hvorpå egerne sidder monteret.

Nipel – er der hvor egerne sidder fast i selve fælgen.

Nm – Står for Newton meter eller drejningsmoment og er en enhed der benyttes ved spænding af skruer/bolte på cyklen. Se momentnøgle

No Boss – Engelsk term for, ingen bremsestudser. Betegnelsen ses bla. ved forgafler som benævnes “No boss” og er derfor kun beregnet til skivebremser.

O

Organiske bremseklodser –  se Bremseklods (skivebremser)

Overrør – er det øverste rør på stellet mellem styret og sadelrøret

P

Pedalarm – er ”armen” mellem krakboksen og pedalerne. Fås i forskellige længder. 170mm, 172.5mm eller 175 mm. Lave personer med korte ben har typisk glæde af en kortere pedalarm.

Pladehjul – er en betegnelse for hjul, hvor der ikke er luft mellem egerne, men en fast plade.

Propper – er de små stoppere som man sætter i enden af styret for, at håndtaget/styrbåndet ikke falder ud over.

Post Mount – er en betegnelse som bruges indenfor mountainbike og det referer til beslaget til skivebremsen. Det kan enten være Post Mount (PM) eller International Standard (IS). De fleste nyere cykler bliver lavet til Post Mount. Der findes beslag, som konverterer IS til PM og modsat.

Powerlink – er et samleled til kæder, der kan deles i to og derved kan kæden samles og skilles ad uden brug af kædesprænger. Powelink er standard på alle SRAM kæder.

Presta ventil – Ventiltypen som også populært kaldes “Racerventil”. Det er typisk racercykler og visse mountainbikes som kører med dem.

Pulleyhjul

Pulley hjul – de små tandhjul som sidder monteret på bagskifterens arm. Pulleyhjulene er med til at styre kæden og det nederste pulleyhjul bliver slidt hurtigere end det øverste.

Pulsur – dette bruges til at måle puls og visse modeller har integreret cykelcomputer. Det er også muligt at få en GPS med integreret pulsur, så man har alle funktioner samlet.

Q

Q faktor – Refererer til afstanden mellem pedalerne og man kan således få em mindre Q faktor ved at bruge pedaler med kortere aksler eller bruge en krankbox med en kortere aksel. Mountainbike kranksæt er som oftest bredere en kranktsæt til landevej og det giver dermed en høj q faktor.

Quick Release – forkortet QR, se Hurtigspænde

R

Racercykel – er en cykel som er skabt til høj fart på landeveje.

Racerventil – se presta ventil.

Ramme – er betegnelsen for hele cyklens stel.

S

Sadel – Sædet på cyklen. Der findes både unisex sadler. Og sadler fremstillet specielt til mænd og kvinder. Få vejledning hos din lokale cykelforhandler til valg af den rigtige sadel

Sadelklampe – er den del på sadelrøret som holder sadelpinden fast.

Sadelpind – er den pind hvor sadlen er fastgjort og som går ned i sad

Sadelrør – er den del på stellet som går fra sadlen og ned til pedalerne.

Sadelstræber – den del af cykelrammen som løber fra baghjul til saddelrør.

Sintered – se Bremseklodser (skivebremser)

Shifters – er gearskifterne.Se også skiftegreb

Single kranksæt – er en cykel hvor der kun er en klinge foran. Størrelsen på denne kan varierer alt efter gearingen.

Skiftegreb – er monteret på cykels styr og fungerer som gearskifter og bremsegreb. Typisk gummibelagt for bedre komfort. Fås både som mekanisk med kabel, elektronisk og hydraulisk

Skrårør – eller underrøret, er den del af stellet som går fra kranken og op til styret.

Slope – betegnelse for stel med stråt overrør (slope), hvor overrøret hælder nedad fra kronrøret mod sadelrøret. Stelstørrelser på stel med slope har typisk mindre mål. Se Guide til valg af stelstørrelse

SmartTrainer – se Hometrainer

Snakebite – Slangebid opstår, hvis man kører med for lavt dæktryk og eksempelvis rammer mod en kantsten eller et hul i vejen. Slangen klemmes herved hårdt mellem fælg og kantsten/hul og der kommer et slangebid i slangen og den taber hurtigt luften.

Spaces – er dem som du kan bruge for at justerer højden på dit styr.

STI greb – se skiftegreb

Styrbånd – er båndet som er viklet omkring styret på primært racercykler. Dette er oftest lavet af et gummimateriale som er både skridsikkert og støddæmpende.

Styrfittings – se Aheadset

Styrprop – er den lille prop som sidder ude i enden af styret.

Styrtape – se styrbånd

T

Torx – er betegnelsen for et alternativ til det sekskantede umbracho værktøj og de tilsvarende bolte. Torx er stjerneformede og bruges som oftest til påspænding på skivebremsens rotor.

Trippel kranksæt – er et kranksæt med tre klinger.

Tubeless – betyder slangeløs og betegnelsen for slangeløse dæk. Denne type dæk tillader at man kører med lavere dæktryk. Det kan være en fordel at bruge et tubeless kit, hvor der medfører flydende latex som hældes i dækket. Latexens funktion er at dække eventuelle huller eller punkteringer.

Tubular – fælgtype hvor der benyttes lukkede ringe. Se Lukkede ringe

Turbo Trainer – se Hometrainer

Tåclips – Forløberen til klikpedalen hvor man med en spænde eller bøjle holder foden fast i pedalen.

U

Unbrachonøgle – en sekskantet nøgle som passer til det sekskantede hul i en tilsvarende sekskantet bolt. Den mest brugte størrelse til cykler er unbrachonøgle nr. 5 – læs mere om unbrachonøgler her

Underrør – se skrårør

Ur – se pulsur

V

V-bremser – er en traditionel bremsetype som bremser ved, at klemme to bremseklodser ind mod fælgen.

W

Wire – engelsk ord for Kabel

Y

Yderkabel – den yderste del at kablet, hvori underkablet løber. Yderkabel til gear består af en inderste del af plastic hvori selve inderkablet løber, en midterste det af stårwirer som løber i kablets længderetning og en yderste af plastic. Yderkabel til bremser en midterste del bestående af en metalspiral som løber igennem hele kablet.