Cykelbøger – 7 nye bøger om cykling du bør læse (2018)

Cykelbøger du bør læse 2018

7 bøger om cykling du bør læse

Måske er din bogreol allerede fyldt med bøger om cykling. Er der stadig plads til en cykelbog mere til samlingen, er der i 2018 udkommet hele 7 bøger som vi tager et kig på i denne artikel.

Rolf Sørensens nye cykelbog

Den største bog målt på sideantal, er Rolf Sørensens Cykel Almanak der giver dig gode råd til planlægningen af din træning og beskriver over 100 cykelløb måned for måned.

Lars Bak, Jacob Fuglsang og Chris Anker Sørensen

Cykelrytteren Lars Bak beretter i sin første bog Hjælperytteren, om livet som hjælperytter. Fra de uforløste år hos Bjarne Riis på CSC til sit efterfølgende gennembrud hos Brian Holm.

Jacob Fuglsang udkom i juni 2018 med sin anden bog, der bærer titlen Jacob Fuglsang – Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje. Her fortæller han om rejsen fra provinsdreng til cykelstjerne, og hans møde med sportens store navne.

Cykelåret 2018 blev året hvor Chris Anker Sørensen sluttede sin proffesionelle cykelkarriere. Det blev også året hvor han sammen med sin bror udgav bogen Brødre på landevejen. Gennem anekdoter og sjove oplevelser bliver du taget med til store etapeløb som Tour de France og Giro dItalia.

En bog mere fra Michael Rasmussen

Også Michael Rasmussen har udgivet en cykelbog i 2018. Med sin anden bog Udbrud, Cykling og Andre Sandheder hører man om Michaels fortid i cykelsporten og om de konsekvenser hans doping indrømmelser fik på livet efter, både professionelt og privat. I bogen kommer han med sit syn på elitesport på godt og ondt.

Træning og inspiration

Claus Hechmann er træner for danske elitecyklister. Med hans bog Cykeltræning får du en unik mulighed for at forbedre dine præstationer på cykel med præcise og effektive træningsmetoder. God bog til dig der vil køre endnu hurtigere på cykel.

Den syvende bog er en inspirationsbog til cykelryttere og cykelentusiaster.  De Ultimative Etaper samler 25 etaper fra cykelløb rundt omkring i Europa. Bogen indeholder detaljerede rutebeskrivelser, kort og rytterkommentarer. Lige fra stejle klatreture, forblæste kystveje til strabadserende brosten.

Få en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte bøger herunder

#1 – Cykel Almanak – Rolf Sørensen

Cykel Almanak - Rolf SørensenDer er ikke nogen tvivl om Rolf Sørensens passion for cykelsporten. Bogen Cykel Almanak bliver en af de større bøger på din bogreol med sine to kilo og knap 500 sider. Den har et fantastisk flot layout og føles bare lækker.
Den er delt op i årets 12 måneder og derved kommer man igennem cykelåret måned for måned. Bogen er skrevet så den både kan bruges som et slags cykelleksikon, som opslagsværk eller læses fra start til slut.
Hver måned er fyldt med beskrivelser af månedens vigtige pro cykelløb krydret med analyser, fortællinger og facts.
Ca 50% af bogens indhold består af træningsprogrammer måned for måned, niveau inddelt i tre kategorier; begynder, medium og øvede. Så har du brug for ekstra inspiration til træning er bogen lige noget for dig.

Udover træningsprogrammerne kommer bogen også med en række gode råd til vedligeholdelse, køb af udstyr, bikefitting, og gode råd fra eksperter indenfor cykelsporten. Og vil være noget for enhver cykelentusiast.

Visuelt er bogen fyldt med smukke billeder fra cykelsæsonen og ikke mindst Rolf Sørensens elskede Italien og det løfter sammen med det velskrevne indhold, bogen op i toppen af danske cykelbøger.

Udgivet: 4. apr. 2018
Antal sider: 500
ISBN: 9788771806649

Fås hos Gucca til 239.95 kr.

#2 – Hjælperytteren – Biografi – Lars Bak

Hjælperytteren Lars Bak - Bog

Lars Bak fortæller i sin bog Hjælperytteren om livet som hjælperytter. Han kørte på CSC for Bjarne Riis i fem år, men fik aldrig lov at køre Tour de France. Efter skiftet til HTC hvor Brian Holm var sportsdirektør, blev han endelig udtaget til Touren og fik hér sit store gennembrud.
Ingen anden dansker har kørt flere Grand Tours og deltaget i flere Paris-Roubaix end Lars Bak og er for alvor trådt i karakter som en af verdens bedste hjælperyttere.
Bogen beskriver tvivlen, begejstringen og drømmene der stadig lever hos Lars Bak i løbet af en karriere på foreløbig 17 år. Han skifter med sæsonen 2019 til Dimension Data efter 7 år hos Lotto-Soudal så det er endnu ikke slut.

Udgivet: 20. aug. 2018
Antal sider: 250
ISBN: 9788771089042

Fås hos Gucca til 169.95 kr.

#3 – Jacob Fuglsang – Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje

Jacob Fuglsang - Drømmen om regnbuestriberne bog

Selvom Jacob Fuglsang karriere stadig er i fuld gang for den 32 årige danske cykelstjerne, har han sammen med sportjournalisten Rasmus Staghøj udgivet cykelbogen og selvbiografien Jacob Fuglsang – Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje.

Bogen indledes med forord af Jørgen Leth efterfulgt af 21 meget strukturede kapitler hver gang startende med et citat en indledning og derefter en fortælling fra Jacob.

Vi hører i de første kapitler om starten af cykelkarrieren i mountainbikesporten hvor Jacob blev U23 verdensmester i 2007.

Et af de mest rørende kapitler er nok det om Jacob ven og kolllega Michele Scarponi der blev dræbt på en privat træningstur før Giro dItalia 2017

Det kontroversielle forhold til Michael Rasmussen hvor de to var træningskammerater og boede tæt på hinanden ved Gardasøen i 2007 bliver også beskrevet.

Der er på bedste cykelsports manér også blevet plads til række sjove anekdoter. Blandt andet om forholdet til kollegaen Andy Schleck og deres indbyrdes “kamp” om Loulou, som Jacob senere blev gift med. Måske kunne der godt være plads til lidt flere af samme slags i bogen.

Jacob Fuglsang er den eneste dansker der har vundet Post Danmark Rund 3 år  træk. I sommeren 2017 vandt han Critérium du Dauphiné. Ett styrt og et brækket håndled forhindrede formentlig et topresultat i Tour de France samme år.

Jacob Fuglsang – Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje er en god bog til at blive klogere på Jacob Fuglsang, og en god bog til at få dig en den rigtige stemning til årets cykelløb.

Udgivet: 1. jun. 2018
Antal sider: 304
ISBN: 9788740042115

Fås hos Tales til 179.94 kr.

#4 – Brødre På Landevejen – Chris Anker Sørensen

Brødre på landevejen - Chris Anker Sørensen - bog

Bogen Brødre på landevejen er Chris Anker Sørensens efterfølger til debutbogen Debutantens Dagbog. Denne gang har han sammen med sin bror Allan Bo Andresen skrevet en bog med sjove historier fra deres karierer som professionelle cykelryttere. Broren Allan Bo Andresen er måske nær så kendt som Chris Anker, men de tager os i bogen med til de store etapeløb  og endagsklassikere. Og giver os et indblik i de til tider hårde forhold i livet som top atlet.

En ting er sikkert, Chris elsker at dele ud af sine anekdoter fra cykelsporten og det bliver vi i stor grad belønnet med i denne bog.

Chris Anker Sørensen stoppende sin karriere i efteråret 2018, og bogen kan klart anbefales til dig som vil lidt tættere ind på personen Chris og er vild med cykelsport og sjove anekdoter.

Udgivet: 22. jun. 2018
Antal sider: 336
ISBN: 9788711699096

Fås hos Gucca til 199.95 kr.

#5 – Udbrud Cykling Og Andre Sandheder – Michael Rasmussen

Udbrud Cyklng og Andre Sandheder - Michael Rasmussen - Bog

I Michael Rasmussens anden bog Udbrud, Cykling og Andre Sandheder hører man om Michaels fortid i cykelsporten og om de konsekvenser hans doping indrømmelser fik på livet efter, både professionelt og privat. I bogen kommer han med sit syn på elitesport på godt og ondt.

I de første kapitler af bogen fortælles om Michael Rasmussens karriere som cykelrytter. Anden halvdel handler mere om hvor han er i sit liv lige nu efter hårde kampe for at vende tilbage til cykelsporten, skilsmisse og hans arbejde med unge mennesker. Og han kommer da også med et par indrømmelser og er ikke bleg for at stikke til dem der fik han væk fra cykelsporten i 2007.

Bogen er ikke en traditionel cykelbog. Den sidste halvdel af bogen er nok mere Michael Rasmussens forsøg på at få gjort opmærksom på nogle problematikker i cykelverdenen og verden generelt set fra hans side. Ingen tvivl om at Michael Rasmussen er en mand med mange holdninger.

Selvom man ikke nødvendigvis deler holdninger med Michael er det en god og velskrevet bog.

Udgivet: 16. maj 2018
Antal sider: 300
ISBN: 9788771807523

#6 – Cykeltræning – Claus Hechmann

Cykeltræning Claus Hechmann

Bogen Cykeltræning af Claus Hechmann er en guide til cykeltræning med wattmåler. Som træner for danske elitecyklister giver Claus et indblik i teori og kommer med effektive træningsprincipper og træningsprogrammer han selv har brugt i sit arbejde med at få danske cykelryttere til at nå deres topniveau.

Uanset hvilket niveau du cykler på vil du kunne få glæde af Claus’ træningsprincipper. Perfekt bog at starte cykelsæsonen med.

Udgivet: 24. sep. 2018
Antal sider: 158
ISBN: 9788702189179

Fås hos Tales til 230.95 kr.

#7 – De Ultimative Etaper – Peter Cossins

De ultimative etaper - bog
De Ultimative Etaper beskriver Peter Cossins 25 etaper fra cykelløb rundt omkring i Europa. Bogen indeholder detaljerede rutebeskrivelser, kort og rytterkommentarer. Lige fra stejle klatreture, forblæste kystveje til strabadserende brosten.
Enhver cykelrytter med interesse for ikoniske etaper fra diverse cykelløb rundt omkring i Europa, vil med denne bog få masser af inspiration og ikke mindst lyst til selv at komme ud og afprøve nogle af dem.
De 25 ikoniske etaper beskrevet i bogen:

York–Sheffield, 2. etape, Tour de France (2014)
Camberley–Brighton, 7. etape, Tour of Britain (2014)
Utrecht–Zeeland, 2. etape, Tour de France (2015)
Maastricht–Valkenburg, Amstel Gold Race (2015)
Wanze–Arenberg, 3. etape, Tour de France (2010)
Brugge–Meerbeke, Flandern Rundt (2011)
Liège–Bastogne–Liège (2015)
Lannilis–Lannilis, Tro Bro Léon (2015)
Gérardmer–Mulhouse, 9. etape, Tour de France (2005)
Singen–Feldberg, 7. etape, Tyskland Rundt (2005)
Kiel–Hamborg, Vattenfall Cyclassics (2015)
Sonthofen–Sölden, 5. etape, Tyskland Rundt (2007)
Bellinzona–Grindelwald, 5. etape, Tour de Suisse (1999)
Marly–Les Diablerets, 4. etape, Romandiet Rundt (2013)
Chamonix–Alpe d’Huez, 17. etape, Tour de France (1977)
Merano–Aprica/Valtellina, 15. etape, Giro d’Italia (1994)
San Gimignano–Siena, Strade Bianche (2015)
Chiavari–La Spezia, 4. etape, Giro d’Italia (2015)
Ajaccio–Calvi, 3. etape, Tour de France (2013)
Brignoles–Cannes, 6. etape, Paris–Nice (2007)
Marseille–La Grande Motte, 3. etape, Tour de France (2009)
Mazamet–Plateau de Beille, 14. etape, Tour de France (2007)
Luchon–Bayonne, 10. etape, Tour de France (1910)
Avilés–Alto de l’Angliru, 15. etape, Vuelta a España (2011)
Segovia–Bola del Mundo, 20. etape, Vuelta a España (2012)

Udgivet: 19. okt. 2018
Antal sider: 224
ISBN: 9788771555431

Fås hos Gucca til 299.95 kr.